Moesgård Havecenter

– dit hyggelige havecenter i smukke omgivelser

Roser

Moesgaard Havecenter har et stort udvalg af potte-roser og om efteråret kan du også købe barrods-roser (uden potte). De skal dog bestilles i butikken på forhånd.

Potteroser kan plantes hele året – også hen over sommeren – mens barrodsroser kræver masser af vand for at “få fat” i jorden og derfor foretrækker det våde efterår, hvor jorden stadig er lun. Potte-roser er dyrere end barrods-roser, fordi de er blevet passet og gødet hele sæsonen.
Kvaliteten af roserne er den samme.

Alle roser foretrækker fuld sol (undtaget enkelte historiske roser).

roser1Lave- og bunddække roser

De lave roser er oftest småbladede og har mange mindre/små roser. De bliver som regel max 50 cm høje og blomstrer hele sommeren frem til frost. Vi har bl.a

  • The Fairy
  • Pink Fairy
  • White Cover
  • Gentle Cover

buketroseBuket roser

Buket-roser har mange mindre roser i “buketter” på hver stilk. De bliver som regel max 100 cm og blomstrer frem til frost. Gode til afskæring og holder længe i en buket. Vi har bl.a.

  • Astrid Lindgren (let at passe)
  • Burgundi Ice
  • H. C. Andersen

storblomstrendeStorblomstrende roser

Denne type roser har de største blomsterhoveder og oftest sidder der kun én rose pr. stilk. De varierer i højde, udseende og duft, men alle blomstrer hele sommeren frem til frost. Mange af dem er gode til afskæring – de holder længe og dufter dejligt indendøre. Vi har bl.a.

  • Alexander
  • Dronning Ingrid
  • Flora Danica
  • Ingrid Bergman

engelskeEngelske roser (Austin roser)

De engelske roser er kendt for deres smukke farver, kompakte blomster og kraftige dufte. De varierer i højde og udseende, og alle blomstrer hele sommeren frem til frost. Mange er gode til afskæring – de holder længe i buketter og dufter dejligt indendøre. Vi har bl.a.

  • Abraham Darby
  • Benjamin Britten
  • Everlyn
  • Golden Celebration

slyng[1]Slyngroser

Slyngroser har lange kraftige skud, som bindes op ad et espalier, en mur eller et hegn. Der er ikke nogle fællestræk i øvrigt ved disse roser, de varierer i blomsterstørrelse, farve og duft. Vi har bl.a.:

    • New Dawn
    • Santana
    • Sympathie

busk-historisk[1]Buskroser

Buskroser er kraftigt voksende roser, der kan fungere som hæk eller stor busk. Der er ikke nogle fællestræk i øvrigt ved disse roser, de varierer i blomsterstørrelse, farve og duft. Vi har bl.a.

    • Clair Renaissance
    • Githa Renaissance
    • Theresa Bugnet (som også er en engelsk rose, se ovenfor)

busk-historisk[1]Historiske roser

Historiske roser er gamle sorter, der oftest er meget hårdføre og enkelte tåler endda lettere skygge. de har en kraftig duft og blomstrer overdådigt. Til gengæld er blomstringstiden ofte kortere end moderne roser (3-4 uger).
Vi har bl.a.

  • Rose de Rescht (som også er en buskrose)
Advertisements
%d bloggers like this: